Spørgsmål og svar

Spørgsmål og svar

Virker det?

Ja! Mere end 98% af alle behandlede får væsentligt hvidere tænder. Se hvad kunderne siger her. Det effektive stof i NytSmil er Carbamid Peroxid (udskiller brintoverilte), godkendt af tandlæger over hele verden til at udføre tandblegning med og det eneste sikre middel til at blege tænder med uden at skade emaljen. Mange klinikker tager 3.500 – 4.500 kr. for en tandblegning. Nyt Smil specialister og tandlæger tager ca. halvdelen.

Hvad er årsagen til misfarvninger/gule tænder?
Vi får alle mere gule tænder med alderen. Det skyldes ophobning af farvede molekyler fra det vi spiser og drikker. De mest almindelige årsager er rygning, te, kaffe og rødvin samt soja, bær mv. Endelig kan syren i citrusfrugter ødelægge emaljen så farvestoffer nemmere trænger ind.

Bortset fra de eksterne misfarvningskilder, så er der også andre faktorer der påvirker farven på tænderne. Nogle mennesker har mere gul dentin end andre, eller emaljen kan være tyndere, så rent arveligt kan man desværre fra starten være forsynet med gule tænder. Amalgamfyldninger, sygdom og visse typer medicin (fx antibiotika som tetracyclin) kan også forårsage misfarvning af tænder.

Behandlings beskrivelse: Tandblegning

A) Hjemmeblegning (med skinner)

Tandblegning er en kemisk proces der bruges for at lysne dine tænder. Hele behandlingen udføres af dig selv ved en såkaldt hjemmeblegning.

Når du skal have en professionel hjemmeblegning (Luxus pakken), tages et aftryk af dine tænder, hvorefter Nyt Smils laboratorium fremstiller en særlig individuel skinne der passer til dine tænder.

Med Basis pakken former du selv dine skinner ved opvarmning.

Tiden for en hjemmeblegnings session er typisk 1-4 timer, hvor du vil have skinnen med gele i din mund. Du bestemmer selv om du vil bruge skinnen om dagen eller sove med den om natten. Som hovedregel går der 2-20 dage til det maksimale resultat er opnået, afhængig af om man vælger mild, normal, stærk eller Weekendkur, samt selvfølgelig hvor gule ens tænder er.

B) Klinikblegning / 1-times blegning (uden skinner)

Ved 1-times blegning bruges også brintoverilte. Det er dog en væsentlig kraftigere koncentration, hvorfor tandkødet skal afdækkes omhyggeligt med en gummimembran. Hele behandlingen foregår på klinikken hvor brintoverilte påføres tænderne 3-4 gange a 12-15 minutter, hvorefter blegningen er overstået.

Hvad er bedst: Se fordele / ulemper.

Se komplet instruktion ved tandblegning som Pdf fil.

Hvor hvide bliver tænderne?

Vær realistisk. Man får ikke et Hollywood smil hvis man har røget i 35-40 år. Men alles tænder kan blive væsentligt hvidere. Resultat afhænger meget af årsagen til dine tænders misfarvning. Men 1-3 toner på Vita skalaen eller 2-6 toner på farve-skalaen nedenfor er meget almindeligt efter endt behandling.

chk_fhpmj71117892746tandskala

Resultatet afhænger også af hvor lang tid du behandler. Normalt vil almindeligt gule tænder misfarvet af rygning og kaffe hurtigst opnå gode resultater hvorimod misfarvning forårsaget af medicin eller store amalgamfyldninger fordrer længere behandlingstid og giver dårligere resultater. Var dine tænder meget hvide som ung, har du særlig god mulighed for at opnå gode resultater.

Hvor længe forbliver tænderne hvide?
Tandblegning er ikke en permanent behandling. Resultatet varer fra 1 til 4 år ved skinneblegning, og noget mindre, ca. 1-3 år ved 1-times blegning. Varigheden er stærkt afhængig af dine personlige vaner, herunder mundhygiejne. Drikker du meget kaffe og rødvin, eller ryger du meget skal du genbehandle hyppigere end ellers.

Vil fyldninger, kroner mv. også blive bleget?
Nej! Som udgangspunkt er det kun dine egne tænder der bleges. Man skal forvente at den farve som f.eks. en plastic tandfyldning havde inden blegningen vil være den samme, mens dine tænder er blevet hvidere. Dette vil for de fleste betyde at de skal have skiftet deres plasticfyldninger efter endt behandling, til den lysere farve som tænderne nu har fået efter NytSmil behandlingen. Plast koster i dag nogle få hundrede kroner at udskifte hvorimod porcelænskroner er dyre at skifte. Døde tænder bleges kun minimalt. Her ser du en patient efter 10 dages tandblegning. Før havde tænder og plastfyldninger samme farve. Nu ses plastfyldningerne tydeligt (imellem fortænderne) efter at tænderne er blevet hvide.

rtjlofpi4n111789271410dageplomb

Indikationer på tandbleging?
Alle med raske sunde, men misfarvede, tænder kan blege sine tænder. Tandblegning lysner effektivt misfarvninger, fra sygdomme som f.eks. flourosis og medicinfremkaldt misfarvning af tænder.
Har du meget tandsten på forsiden af fortænderne bør dette fjernes INDEN tandblegningen påbegyndes. Er det medicin, amalgamudsivning ol. der har forårsaget misfarvning bør du rådføre dig med din tandlæge da du kan behandles, men det tager meget længere tid. Har du paradentose, løse tandkødslommer, sarte slimhinder mv. har du større risiko for bivirkninger under behandlingen.
Skal du snarligt have lavet fyldninger, broer, eller andre større reparationer skal du først blege dine tænder. Og først ca. 10 dage efter behandlingen når tændernes farve er stabiliseret, skal du få lavet kroner mv.
Er du på nogen måde i tvivl, bør du altid kontakte din tandlæge.

Er der bivirkninger ved behandlingen?
Ja, det kan der være. Men, for de fleste vil der ingen væsentlige bivirkninger være. 20-40% af de behandlede oplever en isnen eller ekstra følsomhed i tænder/tandkød under behandlingen når de drikker varme eller kolde drikke. Dette er dog helt normalt og forbigående og forsvinder senest 1-3 dage efter endt behandling.
I sjældne tilfælde er konstateret bivirkninger som svimmelhed og hovedpine under behandlingen. Alle ovenstående symptomer er dog også fuldstændigt forbigående.

 

Skal jeg vælge Basis Pakken eller Luxus pakken?

Grundlæggende er pakkerne ens. Det er præcis samme blegemiddel der bruges. Den eneste forskel er at skinnen i Basispakken formes af dig selv og skinnen i Luxus pakken er udformet af en specialist. Er skinnen ikke formet så den slutter perfekt til tænderne kan resultatet blive at blege-geleen glider ud af skinnen og dels forårsager irriteret tandkød og dels selvfølgelig ikke bleger tænderne. Luxus pakken giver med den specielt tilpassede skinne langt de bedste resultater og kan derfor klart anbefales.

Hvis du køber Basis pakken og efterfølgende finder ud af at du ikke har haft held til at forme din egen skinne, kan du bare kontakte NytSmil konsulenten og få lavet en skinne magen til den i Luxus pakken. Der er kun en meget beskeden merpris.

Er behandlingen sikker?
Ja! Blegning af tænder med brintoverilte er foretaget i over 50 år. I Danmark har tandlæger solgt tandblegning med skinnemetoden og brintoverilte siden 1989. Det effektive stof i NytSmil er Carbamid Peroxid som er fuldstændig det som tandlægerne har udført hjemmeblegning med i over 15 år og som er det eneste videnskabeligt testede produkt, der kan blege tænder, uden at skade emaljen.

Ud af Carbamid  Peroxid udskilles det aktive produkt: nemlig helt almindelig  brintoverilte. Brintoverilte er blot et vand (H2O) med et ekstra Ilt-molekyle H2O2. Et meget simpelt og naturligt forekommende produkt som findes helt naturligt i det menneskelige stofskifte. Alt menneskeligt væv kan omdanne brintoverilte til vand og ilt.

Brintoverilte kan frit købes i butikker i koncentrationer helt op til 35% (stærkt ætsende på huden). Koncentrationen i NytSmil blegegeleen ermange mange gange svagere end dette. Brintoverilte indgår desuden også i almindelige mundskyllemidler samt andre frit tilgængelige produkter.

Det Internationale Kræftforsknings Center (IARC – International Agency of Cancer Research) vurderer at Hydrogen Peroxid (Brintoverilte) ikke kan klassificeres som kræftfremkaldende for mennesker. Se her.

Til de videnskabeligt interesserede, kan yderligere information om brintoveriltes indvirkning på mennesker og i omgivelserne læses her.

Gør blegningen tænderne svagere end før? Eller ætser det tænderne?
Nej. Emaljen er det hårdeste organiske materiale der findes i levende væsener. Undersøgelser af tænder under elektronmikroskop viser at påvirkningen ved en blegning svarer til at drikke et glas cola eller juice.

Ingen undersøgelser har kunne påvise at blegningen påvirker tænderne så emalje eller dentin skulle blive svagere eller mere udsat for huller, revnedannelse eller andre defekter.

Overlæge Ulla Pallesen fra tandlægeskolen i København har i ugeskrift for læger, svaret klart nej, til et spørgsmål om blegning gjorde tænder svagere eller mere udsat for revnedannelse.

Er tandblegning et lægemiddel?
Nej. Tandblegning er af lægemiddelstyrelsen ikke klassificeret som et lægemiddel.

NytSmil produkterne (White Smile) er produceret i EU (Tyskland) og er CE godkendt til hele det europæiske marked iht. Medical Device godkendelse MDD 92/43/EEC.

Inden behandlingen?
Alle som har normale sunde tænder, kan få glæde af en tandblegning. Det er dog altid en god idé at konsultere sin tandlæge. Hvis du har specielle sygdomme eller er i tvivl om tandblegning er den ideelle behandling af dine tænder bør du altid rådføre dig med din tandlæge. Ring evt. og spørg om du er egnet til en tandblegning.
Har du meget tandsten på forsiden af fortænderne bør dette fjernes inden blegningen. NytSmil tandlæger tilbyder selvfølgelig også en undersøgelse og tandrensning når du køber hos dem.

Kan jeg behandles selvom jeg er gravid?
Da alle undersøgelser der hidtil er foretaget ikke giver anledning til nogen bekymring, har vi besluttet hverken at fraråde/eller tilskynde, men lade det være op til den enkelte. Og alligevel. Er det ikke bedre at vente nogle måneder? Bare for en sikkerheds skyld?

Hvad med blegning på 1 time med laser, lys, varme eller andre teknikker?
Nyt Smil leverer også 1-times blegninger(klinilblegnig). Alle teknikker til at blege tænder fungerer på samme måde, dvs. med brintoverilte der påføres tænderne. Dog er koncentrationen af brintoverilte i 1 times behandlingerne selvfølgelig meget højere end skinnebehandlingen der med en meget mild koncentration stille og roligt trænger ind i tanden over flere dage.
Diverse fabrikanter af forskellige lamper med lys, blåt lys, varme eller laser (koncentreret lys) hævder så at de kan effektivisere brintoverilten ved at påvirke den med lys eller varme. Et uafhængigt videnskabeligt forsøg udformet af den Amerikanske Tandlægeforening CRA har dog klart påvist at behandling med brintoverilte sammen med diverse lamper/laser ikke giver noget bedre resultat end brintoverilte alene. Se den amerikanske tandlægeforenings egne test her. (bare rul ned til konklusionen i sidste afsnit af testen)

Nogle kunder der tidligere har fået 1-times behandlinger fortæller også om ubehagelige “jag” i tænderne under og efter en 1-times behandling.
Med skinne-behandling foregår behandlingen med den mildest mulige blegegele over flere dage, som sikrer at brintoverilten trænger dybere ind i tænderne og derved har en længerevarende effekt. Den mildere blegegele er også blidere mod tandkødet. Som yderligere fordel kan det sæt skinner som produceres til dig genbruges år efter år til genopfriskningsbehandling. En sprøjte med genopfriskningsbehandling koster kun få hundrede kroner og skal bruges ca. hvert 1-4 år. Det er derfor langt billigere i det lange løb at holde sine tænder hvide med Nyt Smil skinnebehandlingen end med en 1-times blegning.

Endelig skal det pointeres at 1-times blegninger, uanset om der bruges lys eller ej, kun bliver gjort på forsiden af fortænderne. Kindtænder behandles ikke! Med skinnemetoden har du mulighed for at blege både kindtænder og bagsiden af tænderne.

Er tandblegning solgt via Inernetet ulovligt?

Det er faktisk korrekt at iht. kosmetik direktivet, må blegmidler højst indeholde 0,1% Hydrogen Peroxid. 0,1% svarer til mundskyl og kan derfor ikke blege tænder. Så tandblegningsprodukter solgt via Internettet mv. indeholdende over 0,1% er derfor ulovligt. Eneste undtagelse er såfremt produktet er klinisk testet og herefter CE godkendt iht. EU´s Medical Device direktiv. Alle White Smile produkterne hos Nyt Smil er selvfølgelig CE godkendt og fuld lovligt til salg via uddannede tandlæger / NytSmil-specialister samt fra denne hjemmeside.

Hvad med one-size skinner som set på TV-shop og på Internettet?
Den individuelt fremstillede skinne fra Nyt Smil formes efter dine egne tænder og sikrer et væsentlig bedre resultat, og større sikkerhed end de i TV-Shop solgte one-sizeskinner. Der findes flere firmaer der tilbyder disse one-sizeskinner med færdige opløsninger, men for det første er de direkte ubehagelige at have på da de ikke er tilpasset den enkeltes tænder/mund. Og for det andet kan de ikke anbefales, da bivirkningerne kan være store med skader i mundhule og på tandkød da de er utætte og blegegeleen løber ud. Produkter der skal ‘males på’ er direkte at fraråde da blegegeleen kommer i direkte kontakt med mundhulen. Nyligt solgte produkter med one-size skinner solgt i bl.a. Prima og Matas fik efter få ugers salg, Forbrugerstyrelsen til, at reagere pga. henvendelser om emaljeskader og produkterne er nu fjernet fra hylderne i Matas. Se her.

Køber du et sådant produkt, så forlang at det er CE godkendt.
Er der spørgsmål som du ikke har fået svar på ved at læse ovenstående er du meget velkommen til at sende os en mail med dine spørgsmål. Klik her for at sende os en mail. Alle får svar, så spørg bare.

Har PH værdien betydning?
Ja, Alle NytSmils produkter har en PH værdi på 6.5 som ligger tættest på mundens naturlige PH værdi. En lavere PH værdi (under 4.0) kan skade emaljen og billige blegningsprodukter som fx kan males på har ofte lav PH værdi. En cola har typisk en PH værdi på 2.5 – 3.2 og kan derfor forårsage skade på emalje.

NYT NYT 31.08.2006
Ekstra Bladet har som pressen ofte gør det igen skrevet en artikel som er fejlagtig og uden hold i fakta:

læs Ekstra Bladets artikel HER:

Læs vores gennemgang af Bladets fejl, punkt for punkt. tryk HER

Sundhedsstyrelsen, Miljøstyrelsen og Lægemiddelstyrelsen har i en fælles pressemeddelelse udtalt at tandblegningsprodukter ikke lovligt kan CE mærkes.
DETTE ER EN FEJLFORTOLKNING og flere aktører i branchen, vil sammen med Dansk tandlægeforening nu gå til ombudsmanden og få den pressemedelelse trukket tilbage. Ifølge Peter Pagh, der er advokat og professor i EU ret siger at det er uhørt og imod reglerne at styrelsen tror de kan lovgive via pressemeddelelser. Der er helt klare procedureregler for hvad en dansk styrelse skal gøre hvis de mener at en CE godkendelse udstedt af et andet EU organ skal trækkes tilbage. Det kræver at de aktivt begrunder hvorfor og tager kontakt til det udstedende organ. Det tager årevis og er meget svært. Men en styrelse kan ikke bare selv vælge at melde ud at noget er ulovligt før en sådan procedure er tilendebragt med gunstigt resultat for styrelsen.
Den grænse på max. 6% brintoverilte (=18% Carbamid Peroxid) som er omtalt, er også misforstået af mange. Det handler om at en ekspertkommite har fremlagt et forslag som formentlig bliver godkendt i løbet af 2007. Ekspertkomiteens råd til EU vil tillade at detailhandlen frit må sælge tandblegningsprodukter op til 6% hydrogen peroxid (=21% carbamid peroxid) uden CE mærkning. men dette betyder jo ikke at produkter med mere end 6% er/bliver ulovlige. Det betyder blot at de så kun må sælges af tandlæger/fagfolk.

Så alt i alt er det en storm i et glas vand. tandlæger kan trygt forsætte med salg af tandblegning, uanset procenten, så længe at det er CE godkendt og så længe at det er en del af en behandling. Og detailhandlen kan indtil forslaget implementeres sælge hjemmeblegning i lige de styrker de vil sålænge produktet er CE mærket. Og når forslaget implementeres kan der frit sælges tandblegning uden CE mærkning op til 6%.