Fordele – ulemper

Fordele/ulemper mellem

Klinikblegning (1-time) og Hjemmblegning (med skinner)

Al blegning sker i dag med Hydrogen-Peroxid (brintoverilte), eller derivaten Carbamid Peroxid (der langsomt udskiller Hydrogen Peroxid). Enten påføres en højt koncentreret tyktflydende gele direkte på tænderne 3-4 gange over 1 time, eller også bruges en 5-10 gange svagere opløsning der lægges i en specialtilpasset blegeskinne 1-4 timer af gangen, over en periode på 5-20 dage.

1-times blegning

Fordele:

  • Resultat på 1 time
  • Man skal bare sætte sig i stolen og blive behandlet

Ulemper:

  • Holder ikke helt så længe som behandling med skinner. Typisk 1-2 år.
  • Kan give større bivirkninger i form af “jag” i tænderne i op til 48 timer efter behandling
  • Dyrt at vedligeholde, da ny behandling koster det samme som den første

 

Skinne-Blegning

Fordele:

  • Resultatet bliver ofte lidt hvidere end med 1-times blegning, da man kan forsætte til optimalt resultat er opnået.
  • Resultatet holder længere, dvs typisk 2-4 år.
  • Behandlingen er billigere
  • Også billigere at vedligeholde, da man jo HAR en blegeskinne som kan genbruges til at genopfriske med hvert 2-4 år med en enkelt sprøjte til få hundrede kroner
  • Bedre til svære tilfælde
  • Enkelttænder som f.eks. rodbehandlede kan gives ekstra behandling

Ulemper:

  • Kræver at man husker at bruge det hver dag i en periode
  • Kræver mere tålmodighed, da resultater først kan ses efter typisk 2-4 dage.